Whocopied.me protects this content

Teori- og tanketræf – krydret med praksis

På de to første arbejdsdage i juni mødtes cirka 35 kloge hoveder fra Innovationsnetværket. Konsortiepartnere fra hele landet samledes i Vejle for at drøfte aktuelle og fremtidige aktiviteter, der kan understøtte vækst og udvikling i bolig- og beklædningsbranchen. Deltagerne blev inspireret udefra; blandt andet af internationale samarbejdspartnere samt direktørerne fra tre centrale brancheforeninger – Dansk Byggeri, Træ- og Møbelindustrien og Dansk Mode & Textil.

Konsortiet bag Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning består af 10 videns- og forskningsinstitutioner, som sammen med mere end 120 dialogvirksomheder indkredser branchernes behov for at generere ny og brugbar viden, der kan understøtte og styrke innovationen i brancherne.

konsortiepartnermoede-1 I disse år stiller globaliseringen nye udfordringer – også til brancher, som i årevis har færdedes hjemmevant i hele verden. Tempo, fjernmarkeder og nye teknologier udfordrer også de erfarne, og derfor indgår Innovationsnetværket i disse år en række internationale alliancer, som kan sikre, at ny og relevant viden flyder ind i Danmark. Derfor er fem nye partnere på vej ind, hvoraf tre er fra udlandet.

Denne gang var de nye partnerinstitutioner inviteret med til konsortiepartnernes første mødedag. Både danske og udenlandske partnere havde taget imod invitationen og indgik i diskussionsgrupper med deres erfaringer og viden. Grupperne drøftede blandt andet strategisk design, bæredygtighed, ældrestyrke og produktion på nærmarkeder.

Viden skal skabe værdi

konsortiepartnermoede-2”Innovationsnetværket og konsortiepartnerne får meget ud af dette årlige møde, hvor vi både udvikler nye tiltag og styrker igangværende aktiviteter. Samtidig er der lejlighed til uformelle snakke, som understøtter det daglige samarbejde og opmærksomheden på, hvordan man kan inddrage hinandens viden og kompetencer på tværs af institutioner,” forklarer Innovationsnetværkets direktør Betina Simonsen, som på dag to havde inviteret brancheforeningerne ind for at fortælle, hvilke udfordringer og muligheder de ser i samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner.

”Vi er ekstremt opmærksomme på, at de tiltag vi laver, skal skabe værdi på virksomhedernes bundlinje. Derfor er brancheforeningernes input til den samlede konsortiepartnergruppe vigtig, ligesom vi året rundt besøger vores dialogvirksomheder, så vi kan drøfte, hvordan vi bedst muligt understøtter virksomhedernes udvikling og innovation. Et konsortiepartnermøde vil altid have ét eneste mål for øje: Viden skal skabe værdi,” fastslår Betina Simonsen.

Se oversigten over Innovationsnetværkets konsortiepartnere

Brancheforeningernes indspil

På Innovationsnetværkets konsortiepartnermøde gav direktørerne fra tre brancheforeninger deres bud på udfordringer og muligheder i samarbejdet mellem brancherne og videns- og forskningsinstitutionerne. De tre talere var Per Thomas Dahl fra Dansk Byggeri, Flemming Larsen, Træ- og Møbelindustrien samt Thomas Klausen, Dansk Mode & Textil.

… …

Læs hele artiklen her 

 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: