Whocopied.me protects this content
Kulturministeren I Milano2

Kulturministeren gik on/off med møbelstuderende

VIAs møbelstuderende udstiller i Milano. De fik besøg af kulturminister Mette Bock, der var vild med temaet for årets udstilling

Det ligner en almindelig moderne lænestol, men når man sætter sig i den, forplanter blid afspændingsmusik sig i kroppen. En lampe lyser svagt, men når mobiltelefoner bliver sat ned i den, lyser den stærkere og stærkere. Eller var det noget med en vævebænk, der afstresser hjernen i takt med at fingrene væver løs?

11 studerende fra VIAs møbeldesigneruddannelse er i disse dage i Milano for at vise, hvad de kan, og temaet kredser om den store kunst at være on- og offline på de rigtige tidspunkter. Og efter alt at dømme har de valgt et emne, som vække både opmærksomhed og genklang.

Kulturminister Mette Bock (LA) besøgte Milano og de studerende onsdag eftermiddag, og hun var meget begejstret for det, hun så:

”Jeg synes, det er et utroligt udfordrende og spændende tema. Jeg er selv uddannet indenfor filosofi, hvor man stiller de helt store grundlæggende spørgsmål her i livet, og i den digitaliserede verden er der en masse dilemmaer om det at være on eller off. De her projekter viser, at der er masser af muligheder for at lancere nye produkter på en ny tids præmisser i smukt design, så det har været en stor oplevelse at se udstillingen,” sagde hun efter en rundtur og en snak med hver enkelt designer.

Massiv international interesse
Uddannelses- og forskningschef på VIA Design, René Foli, er imponeret over, at hans studerende kan trylle nytænkende produkter frem, som får ros og anerkendelse – ikke kun fra ministeren, men også fra en stor del af de i alt 350.000 gæster, der frem mod søndag passerer forbi på deres vej gennem den store Milano-messe.

Tidligere år har VIA udstillet i et område af den store designby, der er forbeholdt upcomming brands og skoler, men i år er VIA rykket ind i de store messehaller, hvor indkøbere, talentspejdere og designinteresserede fra hele verden også befinder sig.

”Vi står her med 11 møbelstuderende og et hold studerende fra vores branding-uddannelse, og det gør mig da både glad og stolt at opleve, at de får så meget opmærksomhed. Jeg er dybt imponeret over deres designs. Temaet er mere aktuelt end nogensinde, og at de kan skabe så mange forskellige produkter, der alle giver mening, er så godt tænkt,” fastslår han.

René Foli vil gerne lægge hus til de mange designs, når de er blevet fragtet hjem igen fra Milano. Men han kommer efter alt at dømme til at slås med kulturministeren om dem.

”Der er rigtigt mange af de her produkter, som jeg godt kunne tænke mig. Jeg vil sige det sådan, at der er faktisk ikke nogle af dem, jeg ikke kunne tænke mig i mit hjem. Og det er rigtigt godt, for jeg er ret kræsen,” lød det fra hende efter, at hun havde lænet sig tilbage og nydt afslapningsmusikken i stolen, som designer Tine Riisbøll har døbt REST in beats.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: