Whocopied.me protects this content
Circular Fashion Days Unsplash Beskåret

Modebranchen tager store skridt mod fuld cirkularitet

Pressemeddelelse, august 2021

26 brands udstiller på Lifestyle & Design Clusters ”Circular Fashion Days” under Copenhagen International Fashion Fair i denne uge

Den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster har i forbindelse med Copenhagen International Fashion Fair udvalgt 26 innovative og modige brands, som arbejder seriøst med cirkulære forretningsmodeller. De kan opleves samlet under Circular Fashion Days i Bella Center fra d. 11.-13.  august.

– Flere i branchen har i den grad taget udfordringerne med en klimabelastende produktion alvorligt, og det er vildt spændende at se, hvor mange og hvor forskelligartede løsninger, som udstillerne præsenterer, siger direktør Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster. Erhvervsklyngen har kurateret udstillingen og valgt de bud, som er mest innovative og med størst cirkulært potentiale.

På Circular Fashion Days kan besøgende derfor se en række forskellige bud på alt fra genbrug af tøj til upcycling og downcycling af råmaterialer og bud på, hvordan design også kan være med til at sikre en transparent produktion med brug af data hertil.

Gæster på udstillingen kan desuden komme på en rundvisning i udstillingen. Vi arrangerer guidede ture, hvor man har mulighed for at komme tættere på hvert brand og møde udstillerne. De giver indblik i og fortæller om deres overvejelser i forhold til de cirkulære valg.

Vi ser gerne, at man tilmelder sig disse rundvisninger på linksene nedenfor:

Onsdag kl. 13-14

Torsdag kl. 14-15

Fredag kl. 12-13

De medvirkende brands er:

FLOT – Pure Cashmere –  MAYRA NAVARRETE/IMARIT –  Røde Kors Genbrug – elsk aps – Textile Pioneers – Minimum a/s – IDEM – Copenhagen – I Tråd Med Verden –  Vain Dane Athletic – Beyond Leather Materials ApS – LA FEMME ROUSSE – Le Pirol – create2STAY – RE-ZIP ApS – Textile Pioneers ApS – WAIR – By Basics – Dear Denier – Bakano – Hemp – Von Linne – Object/Renewcell – Nina Ekman – Gudrun Gudrun og MARKBERG

Let’s talk about it

Under Circular Fashion Days står Lifestyle & Design Cluster også bag en række spændende talks, hvor netop en mere bæredygtig branche er i fokus.

Onsdag kl. 15.00-15.45: Hvad kommer efter den cirkulære økonomi – en introduktion til den regenererende forretning.

Flere Danske modebrands  er i gang med en cirkulær praksis, men en ny bevægelse kommer allerede stærkt. Regenerering; Praksis med at genopbygge vores planet, vores økosystemer og vores samfund. At give mere end vi tager og bruge forretning som en netto-positiv kraft.

Indlæg: Keynote af Laura Storm, Regenerative Business & Leadership ekspert, Regenerators.co; Christian Kaegi Kreativ direktør for Qwstion; Lars Riis, administrerende direktør i Elsk; Ashna Patel, freelance designer

Onsdag 11. august kl. 16.00- 16.45: Fremtidige modekrav og lovgivning

Når man ser ind i fremtiden, vil kravene til mode- og tekstilmærker kun vokse. Fashion Brands, der ønsker at tænke langsigtet, skal vide, hvilke krav og lovgivning der venter lige rundt om hjørnet. Vi samler mærker og eksperter til en ærlig samtale om krav og lovgivning.

Indlæg: Marie Busck, chef for CSR og bæredygtighed; Lars Fogh Mortensen, forbruger, produkter og plast-ekspert hos EEA og Kristina Frank Nissen, indkøbschef Minimum.

Torsdag 12. august kl. 16.00-16.45

The Analog Digital: Digitaliseringens fremtid

Efter Corona er der meget, der aldrig bliver som før. Pandemien har ændret virkeligheden ved at kickstarte en længe forsinket digitalisering. Hør om, hvordan et fuldt år med digital handel har skabt nye normer for engros og mode.

Indlæg: Aliester Kuile, medstifter af Fashion Cloude, Carsten Holm, grundlægger & CEO i Woden A/S, Jens Hamborg, medstifter Vocast. Denne debat er i samarbejde med CIFF

Fredag d. 13. august kl. 10.00-10.45

Sådan lukkes kredsløbet: Introduktion til cirkulær økonomi.

Der er ingen tvivl om, at modeindustriens fremtid er cirkulær, og i denne snak introduceres du til hjørnestenene i den cirkulære økonomi og til de danske modebrands, der går foran.

Indlæg: Frederik Drost Lewinsky, ejer af Dear Denier; Susanne Guldager, grundlægger og designchef hos La Femme Rousse,  Kathrine Weicker, senior forretningsudvikler CPH Business Hub, Susanne Fridberg, direktør og ejer af Pure Cashmere.

Fredag d. 13. august kl. 14.00-14.45

Engager dine kunder i en bæredygtig og cirkulær økonomiomstilling

Ved implementering af cirkulære og bæredygtige initiativer  har

brands tit svært ved at kommunikere merværdien og omkostningerne i forbindelse med cirkulære og bæredygtige tiltag. Hør, hvordan modebrands kan interagere med forbrugere i denne overgang for at skabe opmærksomhed og efterspørgsel efter mere cirkulær praksis.

Indlæg: Niels Mikkelsen, medstifter Create2Stay; Anja Bisgaard Gaede Trend & Consumer Specialist hos SPOTT, Birgitte Holgaard Langer, Business Development Director hos Spoor; Katrine Lee, grundlægger af Copenhagen Cartel, Tanja Gotthardsen, Sustainability Communications Expert og Activist

Yderligere oplysninger:

Betina Simonsen, direktør

Tlf.: 2936 0090

Betina@ldcluster.com

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com