Ny formand for Development Centre UMT kommer fra BoConcept
Viggo Mølholm formand for møbelkoncernen BoConcept, og andre danske førende bolig- og beklædningsvirksomheder, er ny bestyrelsesformand for Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT.
Centret er bl.a. sekretariat for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og driver en række danske og udenlandske innovations- og udviklingsaktiviteter. Viggo Mølholm overtager formandsposten efter direktør Knud Troelsen, Boel Living. Samtidig træder flere stærke erhvervsprofiler ind i bestyrelsen.
Et center der understøtter innovation, vækst og udvikling
Development Centre UMT har stor succes med at fremme innovation og vækst i livsstilsbranchen. Eksempelvis som sekretariat for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, der sidste år modtog europæisk benchmarking-guldmedalje for at være blandt Europas allerbedste klyngeorganisationer. Centret har berøring med en lang række danske virksomheder, som deltager i aktiviteter og projekter, der understøtter innovation, vækst og udvikling.
”For at bygge videre på de gode resultater er det vigtigt, at vi fortsat opbygger en tæt tilknytning til virksomhederne. Vi har brug for professionelle og stærke kræfter, som kan hjælpe os med at nå vores vision om at være katalysator for, at de danske bolig- og beklædningsbrancher bliver blandt de mest innovative i verden,” siger direktør Betina Simonsen fra Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning om baggrunden for, at der nu indtræder yderligere professionelle globale danske virksomheder i bestyrelsen.
Den nye bestyrelsessammensætning for Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT:
Virksomheder Formand Viggo Mølholm, BoConcept (og en række andre livsstilsvirksomheder) Adm. direktør Jens Bach Mortensen, Kvist Møbler Designdirektør Christian Grosen Rasmussen, Fritz Hansen Adm. direktør Ole Andersen, TMK Adm. direktør Anders H Petersen, Gabriel A/S Adm. direktør Nicolaj Reffstrup, Ganni |
GTS- og Forskningsinstitutioner Adm. direktør Anne-Louise Sommer, Designmuseum Danmark (forskerrepræsentant) Konsulent Jørgen Høegh, Teknologisk Institut |
Politisk organisation Regionsrådsmedlem Ulla Didrichsen, Region Midtjylland |
Faglige organisationer Industrigruppen Beklædning og Tekstil, Connie Sørensen, 3F Branchedirektør Per Thomas Dahl, Dansk Byggeri Branchedirektør Flemming Larsen, TMI (næstformand) Branchedirektør Thomas Klausen, DM&T (næstformand) |
Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT
Den Erhvervsdrivende Fond Development Centre UMT er bl.a. sekretariat for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og driver en række danske og udenlandske innovations- og udviklingsaktiviteter. Nærmere informationer kan fås hos direktør Betina Simonsen, Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning – Telefon 29 36 00 90