Nyhed! Program for møbelseminar
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og partner KADK inviterer til møbelseminar
Obs: Nyt opdateret program!
Kom og hør aktører fra møbelbranchen dele ud af den nyeste viden inden for forskning og innovation. Vi indbyder producenter, designere, og øvrige møbelbranchefolk, til seminar med indslag fra forskellige hjørner af den danske møbelbranche. Målet er at mødes på tværs af faglige skel og være med til at udpege nye veje for samarbejde mellem undervisning, forskning, designpraksis og erhverv.
Seminaret er udviklet på baggrund af nogle af anbefalingerne i rapporten ’Udfordringer og muligheder for den danske møbel- og interiørbranche’ – en tænketank, nedsat af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning i samarbejde med Træ- og Møbelindustrien (TMI), i 2012 for at fremtidssikre Danmarks førende position inden for møbeldesign og – produktion.
Arrangementet finder sted d. 4.12. Kl. 10.00 – 16.00 på Kunstakademiet, Phillip de Langes Allé 10, København K.
Det er gratis at deltage.
Se opdateret program for arrangementet
Møbelseminaret er en aktivitet i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning