Partnerskab lægger linjerne for et cirkulært samfund inden for plast og tekstil
Den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster er indgået i et partnerskab med elleve danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, en række GTS-organisationer og erhvervsklyngen Clean om udvikling af et roadmap for 2030 og 2050 inden for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler. Samarbejdet kortlægger udfordringer og nødvendige tiltag for at nå ambitiøse mål for grøn omstilling til gavn for klima, miljø, natur, samfund og erhvervslivet.
– Vi vil række ud til erhvervsliv, myndigheder og civilsamfund for at etablere et effektivt samarbejde om omstilling til cirkulær økonomi. Samarbejdet vil rumme mange discipliner og kommer til at gå på tværs af flere sektorer. Virksomheder og andre interessenter, der ønsker at bidrage med input til roadmappen eller på anden måde deltage i “Partnerskabet for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler” er velkommen til at kontakte os, siger direktør for Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen.
Roadmappen vil være indspil til Innovationsfondens Innomission for Cirkulær Økonomi, plast og tekstil.
Partnerskabets organisationer og styregruppemedlemmer:
- CBS, Forskningsdekan, Søren Hvidkjær
- DTU, Prorektor, Rasmus Larsen
- ITU, Institutleder, Lone Malmborg
- KU, Pro-Dekan, Science, Erik Bisgaard Madsen
- RUC, Dekan, Naturvidenskab, Susanne Sørensen
- SDU, Dekan, Tekniske Fakultet, Henrik Bindslev
- AAU, Pro-Dekan, Ingeniør og Naturvidenskab, John Kim Pedersen
- AU, Pro-Dekan, Technical Sciences, Brian Vinter
- DSKD, Rektor, Lene Tanggaard
- Det Kgl. Akademi, Rektor, Lene Dammand Lund
- TI og øvrig GTS, Direktør, Miljøteknologi, Sune Dowler Nygaard
- LDC, Direktør, Betina Simonsen
- CLEAN, Direktør, Kim Fredenslund
- Via University College, Uddannelsesdekan, René Foli