Whocopied.me protects this content

Møbelseminar 2022

Årets møbelseminar på VIA University College sætter fokus på møbelbranchen mellem krig og Corona, regler og retningslinjer, kommunikation og materiale-kvalitet

Møbelseminar 2022

Stopfyldt sal og engagerede oplægsholdere og debatører skabte en rigtig god dag på årets Møbelseminar, der blev afholdt hos VIA University i Herning.

Poul-Erik Jørgensen, VIA Design & Business bød velkommen, hvorefter direktør Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster fortalte om aktiviteterne i erhvervsklyngen.

Direktør i Dansk Industri gav sit bud på branchen her og nu. Hun lagde ikke skjul på, at branchen er ramt på mange fronter, både hvad råvarer angår, højere rentere og lavere forbrugertillid.

– Vi sidder med solen i bakspejlet og udsigt til mørke skyer, sagde hun.

Mellem skyerne kunne hun dog også få øje på lyspunkter. En af dem er det faktum, at der blandt både indkøbere og forbrugere er et langt skarpere fokus på bæredygtighed, og at branchen derfor

Mellem Krig og Corona

Fire paneldeltagere diskuterede den rapport, som Lifestyle & Design Cluster har udarbejdet om møbelbranchens situationen i skyggen af både corona og krig.

Anne Krogh, Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager:

Da Corona ramte IKEA Danmark, var det først og fremmest vigtigt at bygge psykologisk sikkerhed for medarbejderne og herefter at omstille forretningen til et 100% digitalt set up.

– Vi lærte en masse om, hvor vi er i den digitale transformation af vores forretning, fra lager-setup til kundekontakt-center, da vi pludselig skulle levere til en markant øget efterspørgsel online, sagde Anne Krogh, der erkender, at IKEA var udfordrede i perioden.

Selv om Corona er kommet under kontrol, og online andelen af IKEA’s salg har stabiliseret sig, oplever IKEA nu, at den økonomiske krise påvirker forbrugernes rådighedsbeløb, forbrugsmønster og behov for boligindretning.

– Vi kan i branchen ikke få forbrugerne til at bruge penge, de ikke har, på møbler, så det bedste råd, jeg kan give, er at sørge for at stå så stærkt som muligt i markedet, når situationen vender igen. Og det gør den, sagde hun.

Anders Stampe, ejer og administrerende direktør,  Karup Design:

Vi var i forvejen forberedt på online salg da vi for 5 år siden valgte at satse 100% på online kanaler. Brandet ligger i den lave del af mellem-prissegmentet og råvaredelen har derfor stor betydning. Virksomheden måtte derfor af flere omgange hæve priserne, hvilket kunderne – overraskende – accepterede uden de store sværdslag.

Anders Stampe afslørede dog, at det havde været angst-provokerende at hæve priser flere gange og med procentsatser, der var uprøvede.

Karup Designs strategi med at være 100% lagerførende har vist sig meget fordelagtig. Under Corona og senest krigen i Ukraine har vi valgt et mindset, hvor det handler om at beskytte medarbejderne og være forberedt på det uventede.

Flemming Ib Windfeld, adm.  dir. Holmris B8:

Brandet er ikke vendt mod slutbrugerne, men mere mod større kunder, herunder stort set samtlige C25-virksomheder.

Virksomheden tog hurtigt en strategisk beslutning om ikke selv at være producerende, men fokusere på design/produktudvikling. Sourcingen foregår nu udelukkende i Europa for blandt andet at have større forsyningssikkerhed. Krigen i Ukraine påvirker dog Holmris B8 på leverancerne, da en del produktion foregår i Øst-Europa.

Holmris B8 benyttede perioden, hvor virksomheder sendte medarbejderne på hjemmearbejde, til dialog med de store kunder om at få skiftet inventar ud, så kontorerne var opdaterede, når de ansatte vendte tilbage. Brandet oplevede desuden, at de ansatte returnerede med forventninger om en anden form for arbejdsplads med loungemøbler, kvalitets-kaffemaskiner og andre muligheder for at arbejde.

– Virksomhederne er bevidste om, at de kommer til at kæmpe for arbejdskraften, og indretning af arbejdspladserne er noget, der i dag besluttes på direktions-niveau, sagde Flemming Ib Windfeld.

Lars Houe, adm. Dir.  Houe ApS

Lars Houe tog udgangspunkt i de værdier, som den 16 år gamle virksomhed hviler på – nemlig at have et godt liv. Og selv om salget af havemøbler nærmest eksploderede, fandt han, at det var svært at være menneske i det. Virksomheden startede med at afskedige 30 procent af medarbejderne, grunde frygt for at logistikken til Tyskland skulle lukke ned, og dermed hurtigt vælte virksomheden, da over 90% af HOUE omsætning er eksport.

Ledelsen måtte desuden forholde sig til både en række praktiske udfordringer med salg, produktion og eksport, samtidig med at det var vigtigt at håndtere medarbejdernes reaktioner – både i forhold til hjemmearbejde og jobusikkerhed.

– Det krævede større tolerance overfor hinanden, sagde Lars Houe, der måtte lede mere intuitivt end strategisk.

Fremadrettet finder han det vigtigt at se på bæredygtighed også som dét at tænke frit.

Han er overbevist om, at den danske møbelbranche er foran mange andre landes, og at efterspørgslen efter produkter, der har et mindre klima-aftryk er stor – ikke mindst i Europa

Efterfølgende talte Heidi Simone Kristensen, Aalborg Universitet om  Ecodesigndirektivet med efterfølgende debat blandt tre virksomheder, der har deltaget i ECO-Design Challenge 2022: Søren Andersen, We Do Wood,  Nicolai Sørensen, HarritSorensen og Philip Bro Ludvigsen, Philip Bro Design

Kristina Kjær Hansen og Eva Paarmann, VIA Design & Business præsenterede de foreløbige resultater af en rapport om bæredygtig produktudvikling processer og CO2 aftryk

Kathrine Nøhr og Nicolai de Gier, Det Kgl. Akademi talte om Certificeringer og materialepyramiden

Karoline Frømsdorf Bache Schou og Anna-Louise Freund Hjortshøj Andersen, Syddansk Universitet talte om  Gensalg af møbler – hvordan?

Jane Frederikke Land, Liga Advokaterne talte om Greenwashing og Markedsføringsloven

Svend Onø, talte om DesignNævnet

Lærke Flader, dir. DI

Anne Krogh, Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager

Anders Stampe, Karup Design

Flemming Ib Winfeld, adm. dir Holmris B8

Lars Houe, Adm. dir. Houe

Velkomst

v/Poul-Erik Jørgensen, VIA Design & Business

Ecodesigndirektivet

v/Heidi Simone Kristensen, Aalborg Universitet

Gensalg af møbler – hvordan?

v/Karoline Frømsdorf Bache Schou og Anna-Louise Freund Hjortshøj Andersen, Syddansk Universitet

Sidste nyt

v/Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster

Greenwashing og markedsføringsloven

v/Jane Frederikke Land, Liga Advokaterne

Rapport om bæredygtig produktudvikling

v/Kristina Kjær Hansen og Eva Paarmann, VIA Design & Business

Certificeringer og materialepyramiden

v/Kathrine Nøhr og Nicolai de Gier, Det Kgl. Akademi

 DesignNævnet

v/Svend Onø, DesignNævnet

PROGRAM

09.30                     Registrering og kaffe

10.00                     Velkommen v/Poul-Erik Jørgensen, VIA Design & Business

10.10                     Indflyvning til branchen hvad er status pt.?

Lærke Flader, Dansk Industri

10.30                     Sidste nyt fra Lifestyle & Design Cluster v/Betina Simonsen, Lifestyle & Design Cluster Sektorsamarbejde og kort præsentation af rapporten Mellem Krig og Corona

10.50                     Pause

11.00                     Paneldebat: Møbelbranchen mellem krig og corona

Anders Stampe, Karup Design, Lars Houe, Houe, Flemming Ib Winfeld, Holmris B8 og Anne Krogh, IKEA

11.45                     Ecodesigndirektivet v/Heidi Simone Kristensen, Aalborg Universitet

Paneldebat med tre virksomheder der har deltaget i ECO-Design Challenge 2022: Søren Andersen, We Do Wood,  Nicolai Sørensen, HarritSorensen og Philip Bro Ludvigsen, Philip Bro Design

12.30                      Frokost

13.30                     Præsentation af rapport om bæredygtig produktudvikling processer og CO2 aftryk

Kristina Kjær Hansen og Eva Paarmann, VIA Design & Business

13.50                      Certificeringer og materialepyramiden

Kathrine Nøhr og Nicolai de Gier, Det Kgl. Akademi

14.15                     Gensalg af møbler – hvordan?

Karoline Frømsdorf Bache Schou og Anna-Louise Freund Hjortshøj Andersen, Syddansk Universitet

14.35                      Kaffepause

14.55                      Greenwashing og markedsføringsloven

Jane Frederikke Land, Liga Advokaterne

15.25                      DesignNævnet

Svend Onø, DesignNævnet

16.00                     Afrunding og torsdagsbar

Møbelseminaret arrangeres af Lifestyle & Design Cluster og Via University College.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: