Team Work With Companies

Studerende løser virksomheders udfordringer inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed i Summer Spin-In

Efter vores møbeludstilling med fokus på cirkulær økonomi i forbindelse med 3daysofdesign og vores nyligt gennemførte show og udstilling Fashion Tech og Modens Bæredygtige Vækstlag i modebranchen kan vi konstatere, at der er virkelig stor interesse for at vide mere og arbejde med cirkulær økonomi og FN’s 17 Verdensmål.

Det muliggør Lifestyle & Design Cluster derfor denne sommer med projektet Summer Spin-In.

Tre virksomheder har grebet chancen og meldt sig til årets Summer Spin-In, hvor de stiller en opgave med en konkret udfordring eller mulighed med afsæt i FN’s Verdensmål, som så bliver matchet med et tværfagligt talentteam bestående af kandidatstuderende/nyslåede dimittender, som i løbet af et fire dages spin-in på virksomheden kommer med løsningsforslag, som den fjerde dag pitches for virksomheden og udvalgte interessenter.

Teamet af studerende/dimittender bidrager med kompetencer inden for kunstnerisk æstetiske design- kompetencer, tekniske kompetencer, story-telling, interkulturelle og digitale kompetencer til kommunikation samt business-kompetencer.

De tre deltagende virksomheder er:

MP Denmark A/S, Woden A/S og Michael Kvist IPR

Vidensinstitutioner, som deltager og rekrutterer relevante talenter, er: Aarhus Universitet, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet, Institut for Entrepreneurskab, Kunstakademiet.

Vil du have mulighed for at deltage i Summer Spin-In i 2020, eller er du blot nysgerrig på at høre mere?

Så kontakt projektleder Marianne Ping Huang fra Aarhus Universitet: mph@cc.au.dk

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: