Studietur til franske tekstilklynger samt Environord-messen i Lille
Lifestyle & Design Cluster planlægger sammen med VIA Design og den franske øko-innovationsklynge cd2e en studietur for danske tekstilvirksomheder til Lille i Nordfrankrig d. 14.06-16.06 i år. Som et led i turen, hvor der sættes fokus på danske virksomheders arbejde med cirkulær økonomi og/eller intelligente tekstiler, indgår et besøg på eco-messen Environord, hvor der også vil blive organiseret individuelle møder med relevante virksomheder ud fra de danske virksomheders ønsker og behov.
Hovedfokus på studieturen er nye bæredygtige og intelligente tekstiler, som netop danske virksomheder kan lære mere om ved at møde nye, franske kontakter. Der er for danske virksomheder dels store eksport- og konkurrence-fordele i at teame op sammen og blive matchmaket med franske virksomheder i ønsket om at stå stærkt sammen i EU, men også på vidensområdet er der stor gevinst qua de erfaringsudvekslinger, som denne studietur kan give.
Download det foreløbige program med yderligere oplysninger her
Tilmelding og spørgsmål
Ønsker du allerede nu at tilmelde dig eller har du konkrete spørgsmål og specifikke ønsker, udfordringer eller særinteresser, som din virksomhed står over for mht. bæredygtige og intelligente tekstiler, kontakt os gerne hurtigst muligt.
Vores projektteam består af projektleder Jesper Rasch: jesper@ldcluster.com og Frank Engelbrecht: frank@ldcluster.com.