Whocopied.me protects this content
 DSF4716 Min

Succes for cirkulariteten under 3daysofdesign

(Se billeder fra udstillingen Circular Furniture & Interior Design nederst i nyheden) 

22 tilfredse udstillere, tre cirkulære økonomiske events, to værdifulde samarbejdspartnere og én velbesøgt udstilling.

Så hurtigt kan en sammenfatning fra Lifestyle & Design Clusters møbel- og interiørudstilling Circular Furniture & Interior Design under den københavnske designfestival 3daysofdesign lyde.

Rigtig mange besøgende kiggede indenfor på Københavns Museum, da dørene til udstillingen var åbne fra d. 22. maj til og med d. 25. maj. En stor del af de besøgende var sågar internationale besøgende, der øjensynligt var ganske begejstrede ved udsigten til de mange møbler, der på smukkeste vis udfyldte de store, gamle lokaler på museet, der endnu er under renovering.

Vi glæder os over, at så mange brands tilsidesatte egne præferencer for indretning, placering og andre brandingmæssige præferencer og valgte at tage del i det, vi tror og mener er den rette vej for dansk møbel- og interiørindustri at gå.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at takke udstillerne for deres store engagement og velvillighed i forhold til udstillingen. Samtlige udstillere stillede sig selv til rådighed ved vores forskellige events, hvor de på fornemste vis agerede galionsfigurer for de brands, de selv har bygget op fra bunden. Det viser ægte passion og en ambitiøs tilgang til arbejdet med både brand og bæredygtighed, og vi er meget taknemmelige for, at så mange udstillere fandt tiden i en presset hverdag til at yde den ekstra service over for de mange besøgende, der nysgerrigt stillede spørgsmål.

Ydermere skal der lyde en kæmpe tak til vores samarbejdspartnere Københavns Museum og Spacon & X.

Københavns Museum stillede sine smukke lokaler til rådighed for Circular Furniture & Interior Design, på trods af at museet endnu ikke selv er flyttet ind. Det sætter vi stor pris på.

Arkitektfirmaet Spacon & X har kurateret, indrettet og udtænkt det visuelle og æstetiske koncept for udstillingen, som de har taget utrolig stor aktiv del i at bringe til verden. Uden deres hjælp havde det ikke været muligt at præsentere en så ambitiøs udstilling med fokus på cirkulær økonomi og bæredygtighed i dansk møbel- og interiørindustri.

Det forklarer Isabella Holmgaard, Head of Circular Economy Division hos Lifestyle & Design Cluster.

– Vi er ovenud lykkelige for den kæmpe opbakning og goodwill, vi har mødt på tværs af hele branchen i forbindelse med opsætningen af udstillingen Circular Furniture & Interior Design under 3daysofdesign. Cirkulær økonomi og bæredygtighed generelt har aldrig tidligere fyldt så meget i mediebilledet, hvor klimadagsordenen for alvor er rykket til toppen af to-do-listen. Af samme årsag er det vigtigere end nogensinde, at vi som innovationsnetværk går forrest og viser, at der er uendeligt mange muligheder for samtlige kreative erhverv i Danmark i forhold til at skabe en grønnere forretningsmodel, siger hun og fortsætter:

– Cirkulær økonomi og bæredygtighed kan hurtigt blive luftige begreber, som folk slynger om sig med. Netop derfor var det vigtigt for os med udstillingen at vise, hvor håndgribeligt og jordnært disse begreber også er, når visionære designere og dygtige producenter tager begreberne til sig og designer og producerer herefter. Det mener vi, at vi til fulde fik gjort med udstillingen, hvor Københavns Museum var pakket med smukke møbler og interiør, der viser, at bæredygtighed og cirkulær økonomi ikke bare er vejen frem. Det er en bedre og langt mere ambitiøs vej, siger Isabella Holmgaard.   

Klik på billeder for at se dem i større format og bedre opløsning

[folder-gallery fid=”1″ orderby=”rand”]

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: