Whocopied.me protects this content

Tekstiler til fremtidens hospitaler

Formålet med projektet ’Tekstiler til Fremtidens Hospitaler’, har været at undersøge hvordan funktionelle tekstiler kan renholdes og desinficeres, og dermed at give et overblik over mu­lighederne for at anvende vandafvisende og rengøringsvenlige tekstiler i indretningen af frem­tidens hospitaler.

Konklusionen på projektet er, at tekstilerne nemt kan rengøres for væskebaserede smudstyper, og at tekstilerne med alternative desinfektionsmetoder kunne opnå en fuld desinfek­tion. Tekstilerne kan nemt renholdes og desin­ficeres, om end der er behov for andre desinfektionsmetoder, end dem man typisk anvender i dag. Samtidig er slidstyrken på overfladerne på et højt niveau, der giver mulighed for en langvarig effekt selv ved omfattende brug.

fremtidens hospitaler

Med projektet er mulighederne for at anvende funktionelle tekstiler i hospitalsindretningen blevet grundigt undersøgt, og med baggrund i disse resultater er der et umiddelbart fremadrettet potentiale for implementering i hospitalssektoren.

I forbindelse med opførslen af nye hospitaler i Danmark, er der generelt kommet fokus på nye designløs­ninger, der vil kunne fremme driften af disse super-sygehuse.

Udviklingen og anvendelsen af nye indretningsmaterialer som tekstiler, har dog været et overset område, selvom materialerne vurderes at have stor betydning for oplevelsen af det fysiske miljø: De bløde, komfortable møbeltekstiler er oftest erstattet af polyurethan-coatede materialer, der med en tæt overflade nemt kan rengøres, men som dog ikke besidder samme æstetiske og komfortmæssige kvaliteter, der kan supplere vision­erne for helende arkitektur.

Den daglige rengøring kan med andre ord opretholdes med de rengøringsmetoder, der anvendes på hospitalerne i dag, om end der kan være behov for at supplere med andre metoder for at fjerne svære fedtholdige smudstyper.

Hele rapporten, der er udarbejdet som afslutning på projektet ’Tekstiler til Fremtidens Hospitaler’, kan læses i vedhæftede PDF fil.

PDF

Projektet er finansieret af Lifestyle & Design Cluster og gennemført i 2014-2015 i et samarbejde mellem VIA Smart Textiles, VIA Design, VIA University College og Teknologisk Institut. Selve rapporten udfærdiget af PhD Studerende Jeppe Emil Mogensen og Chefkonsulent Poul-Erik Jørgensen begge VIA Design. Kontakt Poul-Erik Jørgensen på tlf.: 87 55 05 46 eller email: pejo@via.dk for yderligere oplysninger

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com