Udviklingsmøde: Har du brug for nye øjne og perspektiver fra et fagligt panel?
Deltagelse i et udviklingsmøde er for dig, som ønsker faglig og kompetent sparring med et panel, som kan sende dig i den rigtige retning.
Lifestyle & Design Cluster og Erhvervshus Midtjylland har sat sig sammen for at give dig og din virksomhed sparring inden for tre vigtige emner:
2. september: Hvordan kommer du i gang med den grønne omstilling
Mangler du sparring på, hvordan du kan fremtidssikre din virksomhed og arbejde strategisk med FN’s Verdensmål? Dette udviklingsmøde vil bringe dig videre, så du bliver klar til at kickstarte din virksomheds grønne omstilling.
24. september: Den Digitale Kunderejse
Hvordan får du som virksomhed et indblik i kundens rejse fra før de kender virksomheden til, at de gladeligt anbefaler den til andre? Med udgangspunkt i jeres virksomhed tager vi en dialog om, hvordan netop du kan identificere de unikke muligheder, din virksomhed har for at kommunikere til jeres kunder før, under og efter salgsinteraktionen.
7. oktober: Take-back muligheder (tekstiler)
Hvordan kan din virksomhed gribe take-back af tekstiler an, og hvilke muligheder er der indenfor tekstilgenanvendelse? Til mødet kan I forvente at vende mulige løsninger, der passer jeres forretningsmodel og behov.
Panelet formulerer de gode spørgsmål, og sammen finder I frem til de rigtige svar. Gode forretninger baserer sig på en skarp forretningsmodel.
Udviklingsmøderne har en varighed af en time og består af et panel med tre eksperter. Forinden er der afholdt et forberedende møde, ligesom der også vil være et opfølgende møde.
Panelet består af:
- Henrik Nørgaard er ekspert indenfor cirkulær økonomi ved Lifestyle & DesignCluster. (2.9)
- Dennis Wollbrink arbejder med digitalisering og digitale kunderejser ved Lifestyle og Design Cluster (24.9)
- Gabriella Constantinou arbejder med cirkulær økonomi & textile recycling ved Lifestyle & Design Cluster (7.10)
- Lise H. Hanneslund er konsulent ved Erhvervshus Midtjylland og ekspert indenfor forretningsudvikling, miljø og IPR. (alle dage)
- Henrik Skou Pedersen er chefkonsulent ved Erhvervshus Midtjylland og ekspert indenfor produktudvikling, teknologianvendelse og innovation. (alle dage)
Det er gratis at deltage.
Du kan deltage omkring et af temaerne, hvis du har mellem 5-249 ansatte og vækstambitioner for din SMV. Dit CVR-nr. skal være over 3 år og registreret i Region Midtjylland.
Udviklingsmødet er en del af Program for Virksomhedsudvikling, administreret af Erhvervshus Midtjylland og finansieret af Region Midtjylland og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Læs mere om mulighederne og kontakt til Erhvervshus Midtjylland for deltagelse her