Thomas Lambert 407374 Unsplash Min

Vil du fremtidsssikre din virksomhed ved at gøre den effektiv og grøn?

Ny mulighed for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med grønne ambitioner:

Vil du fremtidsssikre din virksomhed ved at gøre den effektiv og grøn?

Så søg om at få hjælp til at udvikle din virksomhed, så den fx kommer til at udnytte ressourcer, energi og materialer mere effektivt og dit produkt bliver grønnere

I fremtiden vil der stort set ikke findes affald, men kun ressourcer, der vil blive genbrugt eller genanvendt i det uendelige. Det kaldes CIRKULÆR ØKONOMI og er en tænkning, som vinder hurtigt frem i disse år. Senest udkom den danske regering i september med en strategi for Danmark som en ledende nation indenfor cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller.

Ved at deltage i dette projekt kan du fremtidssikre din – lille eller mellemstore – virksomhed ved at undersøge mulighederne i cirkulær tænkning og ved at udforme en plan for en cirkulær forretningsmodel for din virksomhed. Det kommer dine kunder – både offentlige og private – til at efterspørge i fremtiden. Og det er sund fornuft, fordi en mere cirkulær og ressourcebevidst tilgang meget ofte sparer virksomheden penge! Samtidig vil dit produkt ofte kunne sælges til en højere pris, fordi du vil kunne differentiere dig fra dine konkurrenter ved at kunne tilbyde et fremtidssikkert produkt.

Yderligere nysgerrig? Du kan tilmelde dig vores to informationsmøder herunder i henholdsvis Aalborg og København

Informationsmøder
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så kom til informationsmøde i Aalborg d. 24. april 2019 eller i København den 25. april. På møderne kan du høre om projektets rammer og indhold, herunder om:

  • Projektets Fase 1, hvor i alt 81 virksomheder vil kunne få op til 100.000 kr. til konsulentbistand til at udvikle jeres virksomhed i en cirkulær retning.
  • Projektets Fase 2, hvor op til 40 virksomheder i alt vil kunne få støtte til at IMPLEMENTERE (dele af) en cirkulær forretningsmodel.
  • De netværk og faglige og ledelsesmæssige workshops, som er en vigtig del i forløbet.

PROGRAM for Aalborg Informationsmøde
Kl. 8.00               Morgenkaffe og registrering

Kl. 8.30               Velkomst og præsentation af stedet v/ UCN act2learn
Hvorfor bliver CIRKULÆR ØKONOMI vigtig i fremtiden? Introduktion til projektets formål og potentiale for SMV’er v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 8.45               CASE: Better World Fashion fortæller om sine erfaringer med cirkulær økonomi som fundament i sin forretningsmodel v/ Reimer Ivang, Better World Fashion

Kl. 9.15               Grøn Business – fremtiden er nu. En introduktion til cirkulær økonomi m. flere eksempler på, hvad en cirkulær tænkning kan gøre for din virksomhed v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 9.45               Hvordan får jeg støtte gennem projektet? Gennemgang af projektets rammer og indhold, tilskud, vilkår for deltagelse mm. v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 10.15            Få hele virksomheden med v/ Erhvervshus Nordjylland

Kl. 10:30            Spørgsmål og svar, networking

Kl. 11.00            Mødet slutter

Projektets Fase 1 henvender sig til enhver virksomhed, som ser et potentiale i at fokusere på mere effektiv ressourceanvendelse og udviklingen af et mere grønt – bæredygtigt, klima- og miljøvenligt – produkt.

Projektets Fase 2 er rettet mod virksomheder, som allerede har udarbejdet en cirkulær forretningsmodel. For disse virksomheder kan der opnås tilskud til at implementere (dele af) en cirkulær forretningsmodel, fx via støtte til køb af maskiner, knowhow og patenter. Du kan få op til 30% af investeringsudgiften i støtte, hvis din virksomhed ligger i Region Sjælland og op til 20% hvis den ligger i det øvrige Danmark.

Fristen for ansøgning om støtte og deltagelse i projektets 2. runde er d. 22. maj for både deltagelse i Fase 1 og Fase 2. Dog kan der kun søges om støtte til enten fase 1 eller fase 2.

Tilmelding
Aalborg, d. 24. april kl. 8.30-11.00 (registrering og kaffe fra kl. 8.00)
Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg Syd

DU TILMELDER DIG HER 


PROGRAM for København Informationsmøde
Kl. 8.30               Morgenkaffe og registrering

Kl. 9.00               Velkomst og præsentation af stedet v/ Erhvervshus Hovedstaden
Hvorfor bliver CIRKULÆR ØKONOMI vigtig i fremtiden? Introduktion til projektets formål og potentiale for SMV’er v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 9.30               CASE: Tripplex fortæller om sine erfaringer med udvikling af en cirkulær Forretningsmodel, v/ Kurt Vestergaard, Tripplex

Kl. 10.00            Grøn Business – fremtiden er nu. En introduktion til cirkulær økonomi m. flere eksempler på, hvad en cirkulær tænkning kan gøre for din virksomhed v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 10.30            Hvordan får jeg støtte gennem projektet? Gennemgang af projektets rammer og indhold, tilskud, vilkår for deltagelse mm. v/ Lifestyle & Design Cluster

Kl. 11.00            Spørgsmål og svar, networking

Kl. 11.30            Mødet slutter

Tilmelding
København, d. 25. april kl. 9.00-11.30 (registrering og kaffe fra kl. 8:30)
Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

DU TILMELDER DIG HER  


Vil du vide mere om projektet CØ SMV? Læs herunder

 

 

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: