Whocopied.me protects this content
Dansk Designer Bevarer Sine Innovative Ben På Jorden

Dansk designer bevarer sine innovative ben på jorden

Marie Sloth Rousing er en pris- belønnet designer, som blandt andet har vundet Innovations- prisen i forbindelse med Life- style & Design Clusters Future of Fashion-show, og det giver hende følelsen af opbakning og frihed i det fremtidige arbejde

Dengang Marie var en lille pige på kanten af Skanderborg, inter- esserede hun sig ikke for mode. Jo, hun voksede op i et hjem, hvor kreativiteten var lige så almindelig som madpakker og andre daglige rutiner, men ingen i familien designede og syede deres eget tøj. Indtil Marie begyndte på det. Det var dog ikke fordi, hun svømmede væk i tykke mode- magasiner og kunne navnene på alle verdens store brands – det var mere et resultat af, at hun elskede at skabe. Og så var det selvfølgelig altid spændende at opleve omverde- nens reaktioner på de forskellige kreationer og udtryk.

– Jeg var vel omkring 10 år, da jeg fandt ud af, at det var det, jeg skulle med mit arbejdsliv, fortæller Marie Sloth Rousing.

Er stadig den samme

I dag er hun ikke en lille pige på kanten af Skanderborg – hun er en voksen kvinde, 28 år, med studierødder på KADK, og i 2018 modtog hun flere priser for sine innovative designs, blandt andet Innovationsprisen i forbindelse med modeshowet Future of Fashion, der er en aktivitet under Lifestyle & Design Cluster.

Direktør for Dansk Mode & Textil, Thomas Klausen, overrakte prisen i selskab med H.K.H Kronprinsessen, og det var selvsagt en stor dag for Marie Sloth Rousing.

– Det er jo ikke sådan, at jeg dagen efter var en fuldstændig anden person, men jeg er meget glad for de priser, jeg har modtaget. Jeg tager det dels som opbakning til, at det, jeg laver, er relevant, og derudover er der også en økonomisk gevinst, som gør det muligt at arbejde selv og sætte nye projekter i gang, siger Marie Sloth Rousing, som har mærket en øget interesse efter et 2018 med mange fortjente priser, skulderklap og anerkendende nik i hendes retning.

 

De unge får plads

Hvis priser får folk til at miste jordforbindelsen, er Marie Sloth Rousing atypisk. Hun har som altid begge ben naglet til jorden – for hende er håndværket, kreativiteten og den legende samt innovative tilgang til design det primære – men hun understreger, at de forskellige shows og prisuddelinger er vigtige for designere på vej.

– Selvfølgelig kan det lade sig gøre uden modeshows og priser, men det er er en platform, hvor os unge, upcoming designere får plads, og jeg har også lavet en film, som har fået meget opmærksomhed, siger MarieSloth Rousing.

På den lange bane drømmer hun om at leve af og med sit eget design, og det er vigtigt for hende, at der fortsat er plads til og mulighed for det eksperimenterende og udfordrende i dagligdagen.

Hun har stadig ikke drømme om at blive en del af et stort modehus – det handler fortsat om konceptuel udvikling.

Et risky og atypisk projekt

I forbindelse med showet Future of Fashion på mode- ugen i København 2018 var der ikke mange sekunder til at læne sig tilbage og nyde arbejdet.

– Det går så sindssygt hurtigt, og der er mange skift undervejs, men heldigvis er der god hjælp fra ”dressere”. Jeg nåede dog aldrig at hvile i det, mens det stod på, men bagefter var det mega fedt. Et adrenalinkick af de helt store, og sådan er det som regel for designerne, siger Marie Sloth Rousing.

 

Hun drømmer om, at hun fortsat kan leve af sit eget – at hun kan blive ved med at eksperimentere med design, og hun stopper aldrig med at udfordre det konventionelle – især ikke når det kommer til bæredygtigt design. Hun var langt fra sikker på at vinde Innovationsprisen på Future of Fashion, men hun har et meget godt billede af, hvorfor det blev hende.

– Mit projekt var både risky og atypisk, det var jeg klar over, men det var så meget mig. For mig handler det om beklædning i forandring, og folk tog godt imod mit projekt og mine idéer. Det er selvfølgelig super dejligt, og det giver blod på tanden for fremtiden, siger Marie Sloth Rousing og tilføjer, at hendes mod med projektet givetvis også spillede en rolle for dommerne.

Hendes netværk er øget betragteligt efter et forrygende 2018, og nu ser hun frem til at knokle videre med det, hun elsker mest af alt – at skabe relevant design. Marie Sloth Rousing gør det, mens hun bevarer begge sine innovative ben på jorden.

For sådan er hun i bund og grund.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: