Whocopied.me protects this content
Udlejning åbner Op For Nye Markedsmuligheder

Udlejning åbner op for nye markedsmuligheder

For den midtjyske virksomhed, Thors-Design, har deltagelsen i projektet Rethink Business åbnet op for et nyt forretningskonceptet, hvor kunder kan leje møbler og levere dem tilbage efter brug. Nye kundedialoger er allerede i gang.

Vækst gennem grøn omstilling

Bæredygtighed og genanvendelse er ikke fremmedord for Thors-Design. De
møbler, virksomheden producerer, er lavet af azobétræ fra nedlagte danske færgelejers bolværker. Virksomheden har lige fra starten arbejdet med at genanvende træ, men da der snart ikke er flere danske havne, som trænger til udskiftning af bolværker, var der behov for nytænkning. Derfor var det oplagt for Thors-Design at medvirke i projektet Rethink Business, der netop har til formål at hjælpe virksomheder med at skabe vækst gennem grøn omstilling.

Ressourceudnyttelse ved udlejning og tilbagetagning

Sammen med Rethink Business-konsulenten fik Thors-Design udviklet en idé og en beregningsmodel, og virksomheden er nu i gang med at teste, hvordan den rentabelt kan tilbyde alle dens kunder udlejning og tilbagetagning af møbler. Tilbagetagning skaber en mere effektiv ressourceudnyttelse, der gør, at endnu mere azobétræ bliver genanvendt.

På den måde forventer virksomheden både at øge omsætning og graden af genanvendelse, som igen er med til at sikre, at Thors-Design kan sælge eller udleje flere møbler. Udlejning var ikke et nyt forretningsområde for Thors-Design. De havde udlejet før i forbindelse med messer og kortvarige begivenheder, men før deltagelsen i projekt

Rethink Business havde virksomheden ikke undersøgt mulighederne for at udvikle en egentlig model for udlejning. De manglede input til, hvordan en lejemodel kunne gøres rentabel, og derfor opfordrede Rethink Business-konsulenten dem til at kontakte nuværende og potentielle kunder og undersøge deres interesse for at leje i stedet for at købe.

Om Rethink Business

Region Midtjylland har igangsat Rethink Business for at skabe grøn innovation og vækst i regionen.

Mere end 30 virksomheder deltog i projektet, der blev afviklet fra oktober 2012 til december 2014. Development Centre UMT er projektoperatør på vegne af Region Midtjylland, og UMT har indgået en underleverandøraftale med COWI A/S og Vugge til Vugge ApS. Konsulenter fra COWI og Vugge til Vugge udgør det virksomhedsrettede team, som vejleder virksomhederne individuelt gennem tre faser; innovationsfasen, afprøvningsfasen og omstillingsfasen.

Læs mere om Rethink Business

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: