Whocopied.me protects this content
Viper – Forud For Sin Tid

Viper – forud for sin tid

Rumdeler i pap kan få nyt liv – 25 år efter den blev lanceret

Hans Sandgren Jakobsen Billede 4.2

Designer Hans Sandgren Jakobsen, Danish Design Studio udstiller rumdeleren ”Viper” – vel vidende, at der er tale om en nyhed med 25 år på bagen.

Det er nemlig præcist så længe siden, at han designede rumdeleren, der på mange måder var langt forud for sin tid.

Ved at udstille Viper på Circular Furniture Days håber han på at kunne revitalisere ideen og interessere producenter til at genoptage produktionen. Den har nemlig temmelig mange cirkulære kvaliteter, da den er af 100 procent genbrugspap.

“Viper” består af en række ovale paprør, som er indbyrdes forbundne og som kan antage mange forskellige former. Den kan flyttes rundt i et kontor-landskab, i en bank, på en udstilling, i en lobby på et hotel eller et andet sted, hvor det er nødvendigt med en skærm. Det ene øjeblik som en sammenrullet cylinder, som man kan have med i bussen, det andet øjeblik en lang, bugtende skærmvæg.

Ideen blev vendt på hovedet

– Grundideen var egentligt at skabe en persienne med ovale træ-lameller, men ideer har nogle gange bedre af at blive vendt på hovedet, og det var, hvad der skete her, siger Hans Sandgren Jakobsen. En persienne på højkant, hvor trælamellerne blev udskiftet med ovale paprør.

Pap er et ærligt og miljøvenligt genanvendt materiale – som skal have lov til at stå alene. Den designmæssige bearbejdning ligger desuden i den ovale form, som også har været en produktionsmæssig udfordring. Desuden tilføjer top- og bundbeslagets udformning en detalje, som fremhæver produktet og tilfører pappet en ekstra dimension.

Hans Sandgren Jakobsen er inspireret af et studieophold i Japan, som han mener har et fællesskab omkring æstetik og kvalitet med dansk design-tradition.

– Viper er et godt eksempel på vi på tegnestuen er rodfæstet på miljøets vegne fra de første ideer til anvendelsen af materialer i produktionen af de nye designs, så vi i samarbejde med virksomheder kan udvikle livstidsforlængende løsninger og retur-løsninger, siger Hans Sandgren Jakobsen.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er Hans Sandgren Jakobsen en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: