For AKUART A/S er bæredygtighed udgangspunktet for udviklingen af nye produkter, og på Circular Furniture Days lancerer de The Supersonic Collection – en serie af innovative og bæredygtige akustikløsninger
Den grønne omstilling er for alvor rykket ind hos Akuart A/S, som nu er klar med en hel kollektion af bæredygtige akustikløsninger, der samtidig lever op til virksomhedens høje standarder for funktion, design og æstetik.
Vi har taget et stort skridt i den grønne omstilling, men vi har ikke tænkt os at stoppe her, lyder det fra en ærgerrig virksomhed, som pryder sig med en innovativ kultur, hvor udviklingsmode og hurtige beslutninger er naturlige ingredienser.
– Vi har store ambitioner for at udvikle virksomhedens grønne profil yderligere, med både strategisk og lavpraktisk bæredygtighed, siger Iben Sonne, Sustainability Lead hos Akuart A/S.
Akustik og æstetik
Virksomheden er kendt for at designe og producere akustikløsninger med et stærkt, visuelt udtryk samt at have en innovativ tilgang til at afhjælpe støjgener og optimere arbejdsmiljøet såvel akustisk som æstetisk.
På Circular Furniture Days, i forbindelse med 3daysofdesign, præsenterer Akuart A/S The Supersonic Collection, der er en serie af akustikløsninger designet med bæredygtighed som omdrejningspunkt.
Produkterne er baseret på et rammesystem med udskifteligt lærred, som danner en produktserie af klasse A-absorbenter. De er designet med henblik på at løse de gængse akustiske udfordringer som lang efterklangstid, lydudbredelse og støj.
Går skridtet videre
Støj er på mange arbejdspladser en udfordring, der forringer koncentrationsevne, arbejdsmiljø og indeklima, men med The Supersonic Collection fra Akuart er det muligt at komme disse ting i møde – og det endda på en måde, som både er smuk og bæredygtig.
– Indtil nu har akustikløsninger mest slået sig op på at være gode for indeklima og arbejdsmiljø, men med The Supersonic Collection er vi gået et skridt videre ved at gentænke akustikproduktet komponent for komponent for at opnå den mest bæredygtige løsning, fortæller Iben Sonne.
Rammen er lavet af aluminium med den højest mulige procentdel af upcyclet post-consumer genanvendt aluminium, absorbenten er skabt af post-consumer PET-plastik flasker, mens lærredet er lavet af 100 procent genanvendt polyester.
Fremtidssikret
Vi trives med at udfordre vores kreativitet og udvikle vores viden til at udvikle stadigt mere bæredygtige akustikløsninger. Vores produkter er made-to-order, kan nemt rengøres og vedligeholdes, og er designet til at holde længe i både funktionalitet og design.
– blandt andet ved muligheden for at opdatere akustikløsningen med udskiftning af lærredet. På den måde kan produktet leve op til skiftende krav i forhold til visuelt udtryk samt nye personer eller funktioner i huset.
Kollektionen er udarbejdet ud fra konceptet “Designed for Disassembly” der gør, at de forskellige komponenter let kan adskilles og genanvendes i de respektive materialegrupper. Den nye produktserie består af væghængte paneler, bordskærm, skærmvæg samt lofthængte rumdelere, og bæredygtighed har været et centralt udgangspunkt i udviklingen af hele kollektionen.