Whocopied.me protects this content
Sporbarhed åbner For Nye Muligheder

Sporbarhed åbner for nye muligheder

SPOOR hjælper brands i mode- og livstilsbranchen med at kommunikere om den rejse et læderprodukt har taget, før det ender i forbrugerens hænder

Spoor Billede 4

I september 2020 opstod SPOOR som en ny forretningsenhed i danske Scan-Hide.

Scan-Hide har siden begyndelsen af 1990’erne leveret forædlingsarbejde af kreaturhuder fra kød- og mejeriproduktionen. De skandinaviske og nordeuropæiske huder afsætter Scan-Hide på det globale premium-garverimarked, hvorfra huderne ender hos highend-virksomheder i både mode- og livsstilsbranchen.

 

Hos Scan-Hide er bæredygtighed og cirkularitet en integreret del af forretningsfilosofien. Huderne, som Scan-Hide forædler, er et biprodukt fra kød- og mejeriindustrien, hvilket betyder, at virksomheden upcycler noget, som ellers kunne ende som affald. Desuden bliver biprodukter fra Scan-Hides egen produktion til nøgleingredienser i andre industrier – for eksempel bruges kollagen-proteiner i vitaminer, dyremad og kosmetik – og derudover efterlever virksomheden stramme restriktioner i forhold til vandforbrug og brug af kemikalier. Scan-Hide har en ambitiøs plan om en 50 procent reduktion af CO2-aftrykket i 2030, og i 2050 ønsker virksomheden at være CO2-neutral.

Den gennemsigtige produktion

I de senere år har forbrugere og brands i stigende grad efterspurgt transparens og bæredygtighed, og det var på den baggrund, at Scan-Hide etablerede sin nye forretningsenhed, SPOOR.

SPOOR tilbyder brands premium-læder med 100 procent dokumenteret sporbarhed. Hvert stykke SPOOR-læder bærer et unikt lasernummer, der blandt andet rummer oplysninger om dyrets oprindelsesland, race, fødselssted og hvilket slagteri, der slagtede dyret. Ud fra disse oplysninger kan SPOOR kortlægge en række bæredygtighedsparametre som for eksempel dyrevelfærdsforholdene kvæget er opdrættet under og hudens klimaaftryk.

 

Med sporbarhed kan SPOOR således klæde brands bedre på, når de skal udvælge deres materialer samt understøtte de bæredygtighedsbudskaber brands ønsker at kommunikere med valide data. Netop dette skaber værdi for brands i en verden, hvor fremtidens bevidste forbruger ønsker transparens og indsigt i varens oprindelse.

 

– Vi tror på, at data fortæller en historie, og ved at oversætte sporbarhedsdata til nemt forståelige og relevante budskaber for slutforbrugeren, gør vi det nemmere for brands at kommunikere om den rejse et produkt har taget, før det ender i forbrugerens hænder, siger Birgitte Holgaard Langer, Business Development Director hos SPOOR.

Roccamore var helt solgt

Det danske skobrand roccamore var de første til at se potentialet, og i 2021 lancerede brandet, i samarbejde med SPOOR, verdens første skokollektion lavet med sporbart, skandinavisk læder:

 

– Da SPOOR kontaktede mig og præsenterede teknologien, som garanterer sporbarheden på mit råmateriale – helt ud til den enkelte danske ko eller kalv, var jeg solgt. Som de første har vi 100 procent dokumentation på vores råvarer; Hvor er koen født? Hvor er den opvokset? Hvem har passet på den, og hvordan har dyrevelfærden været. Den viden gør, at vi kan tage et endnu større ansvar, siger Frederikke Antonie Schmidt, Founder & Creative Director hos roccamore.

 

Samarbejdet har skabt genlyd i mode- og livstilsbranchen, og SPOOR lancerer spændende nyheder under Circular Furniture Days i København.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er SPOOR en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: