BESTSELLER-brandet OBJECT tager ambitiøse skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid og udstiller styles med genbrugte cellulosefibre fra Renewcell
På Lifestyle & Design Clusters Circular Fashion Days under CIFF deltager BESTSELLER-brandet OBJECT med et spændende udpluk af deres mere bæredygtige kollektion.
Den letvævede kollektion er skabt af genanvendt gammelt tøj, og de smukke ternede styles er OBJECTs 3. produktion med fibre lavet af Circulose®, der første gang blev introduceret i april 2021.
Circulose® fra Renewcell anses som banebrydende inden for genanvendelse af fibre. Den er udviklet af den svenske virksomhed Renewcell, hvor også virksomheder som Levi’s® og H&M får råvarer fra til nogle af deres kollektioner.
Støtter innovation
– OBJECTs brug af denne type fiber er resultatet af et samarbejde med BESTSELLERs Fashion FWD Lab siger Project og Sustainability manager, Gitte Skals Hauge, OBJECT.
Her arbejdes sammen med innovative virksomheder verden over for at finde frem til mere bæredygtige løsninger i tøjindustrien.
– Vi ser det som en støtte til, at nye mere bæredygtige produkter kan udvikles og på sigt skabe forandring på et kommercielt niveau, tilføjer hun.
Love it longer
OBJECT er på en rejse frem mod en cirkulær tilgang til produktion, og ét af skridtene er at designe styles med det specifikke formål at have lang levetid og med genbrug for øje.
– Vi er helt ærlige omkring det faktum, at hver vare, vi producerer, altid vil have en indvirkning på vores miljø. Derfor er vores mål også at gøre tøjet anvendeligt i længere tid – både hvad angår holdbarhed og stil, siger Gitte Skals Hauge.
Ambitiøse mål for bæredygtighed
Bæredygtighed står altid højt på agendaen, når vi taler mål og strategier, og vi leder altid efter nye innovative samarbejder. Vi har et skarpt fokus på at konvertere så mange af vores designs som muligt til at kunne genanvendes, siger Gitte Skals Hauge.
OBJECT har sat ambitiøse mål for brugen af mere bæredygtige fibre, hvor blandt andet 75 procent af vores cellulosefibre vil være mere bæredygtige i 2022 såsom LENZING™ ECOVERO™, Circulose®, TENCEL™ Modal, TENCEL™ Lyocell.
For mere information om OBJECTs arbejde imod en mere bæredygtig fremtid læs mere HER