Hamp er et godt alternativ
Det viser sig, at hamp klarer sig lige så godt i test som bomuld, når det gælder krøl, krymp, lysægthed og slid. Rent miljømæssigt er det også et godt alternativ til bomuld og polyester, fordi der i dyrkningen bl.a. ikke anvendes pesticider og ukrudtsbekæmpelse. Samtidig giver det ikke så meget affald, som når man producerer bomuld.
”Mode- og tekstilbranchen trækker store veksler på både mennesker og natur, og derfor er det vigtigt at fi nde materialer og teknologier, som er mere bæredygtige,” forklarer chefkonsulent Poul-Erik Jørgensen fra VIA Design om baggrunden for at undersøge hampens miljømæssige fodaftryk og sammenligne kvaliteten med mere kendte metervarer, som f.eks. bomuld.
Dansk forskning i front
Det danske klima egner sig godt til at dyrke hamp, og vi er førende på enzymteknologi og vedvarende energikilder, hvilket betyder, at vi kan udvinde fibrene mere effektivt og bæredygtigt, end det er muligt i Kina, hvor hele spindingsindustrien samt størstedelen af hampdyrkningen foregår.
”Hamp kan blive til grønne, danske arbejdspladser, hvis vi griber det rigtigt an. For vi har en bæredygtig tilgang og ordnede arbejdsforhold, der sammenholdt med vores teknologiske forspring kan give Danmark en førerposition inden for bæredygtig tekstilproduktion,” mener Poul-Erik Jørgensen og fremhæver, at vi i Danmark kan konkurrere på forskning og innovation og på den måde skabe et forspring til lave lønninger i andre dele af verden.
Innovation var også det, som gav chefdesigner Lene Qvortrup fra JBS Textile Group lyst til at deltage i en workshop om hamp hos Lifestyle & Design Cluster. ”Vi leder altid efter historier at fortælle, og derfor lød hamp straks interessant. Det var spændende at høre om mulighederne, selv om det stod klart, at det er for dyrt for os endnu,” siger designeren fra Danmarks største producent af undertøj og peger på, at der skal mere udvikling til, før hamp bliver prismæssigt tilgængeligt som råvare i hverdagsprodukter.
Ingen hamp uden hump
Industriel hamp, også kaldet cannabis sativa, er blandt de stærkeste og ældste naturlige fibre. Tidligere blev hampfibre typisk anvendt til f.eks. tovværk og sejldug, hvor grove og uelastiske fibre er en fordel. Men i dag kan man forarbejde hampen, så den bliver interessant for produktion af tekstil og beklædning.
”Vores tests viser, at der både er fordele og ulemper ved hampen. De stive og grove fi bre gør den mindre fleksibel. Til gengæld er fibrene varmeledende ligesom hør, så de virker kølende om sommeren. De er desuden slidstærke og kan optage meget fugtigheduden at føles våde, hvilket gør hamp velegnet til arbejds- og træningstøj eller til brug i varme omgivelser,”
siger Poul-Erik Jørgensen. Der er dog et stykke vej endnu, før der måske skal gives tilladelse til at dyrke dansk hamp. For forædlingen er endnu ikke helt i top. Der mangler teknologi til forædling af hampen fra rødding over spindingsprocessen til den færdige metervare. Der fi ndes gammel know-how på dette område, som skal kombineres med ny teknologi, rene energikilder og moderne maskiner, før danske designere kan sende hampkollektioner på catwalken,” fastslår Poul-Erik Jørgensen.
LOKAL HAMPPRODUKTION TIL TEKSTIL ANVENDELSE
Projektet er finansieret af Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster og gennemført i 2015-2016 sammen med VIA Design, Teknologisk Institut og Danish Fashion Institute (DAFI).
Formål: Afdække potentialet for at anvende bæredygtigt hamp. Der arbejdes videre med projektet i 2017.
Deltagende virksomheder:
Uno Image, Haugland Collection, LauRie, Won Hundred, Mads Nørgaard Copenhagen og Mammut.
Læs rapport om projektet her
Om Rethink Business
Region Midtjylland har igangsat Rethink Business for at skabe grøn innovation og vækst i regionen.
Mere end 30 virksomheder deltog i projektet, der blev afviklet fra oktober 2012 til december 2014. Development Centre UMT er projektoperatør på vegne af Region Midtjylland, og UMT har indgået en underleverandøraftale med COWI A/S og Vugge til Vugge ApS. Konsulenter fra COWI og Vugge til Vugge udgør det virksomhedsrettede team, som vejleder virksomhederne individuelt gennem tre faser; innovationsfasen, afprøvningsfasen og omstillingsfasen.