Whocopied.me protects this content
Møbler Der Udvikler Relationer Mellem Mennesker

Møbler der udvikler relationer mellem mennesker

Fynske TimberNest designer og producerer bæredygtige og sociale udendørsmøbler, som skaber grobund for naturligt samvær

Timbernest Billede 1

De gode idéers tid er heldigvis langt fra forbi.

Tag nu for eksempel TimberNest – en nystartet fynsk virksomhed, som ønsker at udfordre måden, vi er sociale på i vores moderne samfund.

Til formålet har de designet og produceret udendørsmøbler, der skaber et fundament for udvikling af relationer mellem mennesker og også inviterer til aktivitet.

På Lifestyle & Design Clusters udstilling, Circular Furniture Days, i forbindelse med 3daysofdesign er det for eksempel muligt at møde møbler som TimberRest, TimberChair og TimberNest Circular.

To i solen

Førstnævnte er en udendørs solbænk for to personer designet ud fra princippet om zero gravity, så siddekomforten er så høj som muligt i et produkt, der er produceret af dansk eg/douglas med sider af genbrugsplast.

TimberChair er et vippemøbel, der både produceres i en smal udgave til én person og en bred udgave til to personer, og den er ligeledes lavet af dansk eg/douglas med sider af bodex.

Endelig er der TimberNest Circular – et vippemøbel til minimum fire personer med et stel af stål og sider af genbrugsplast, og som alle virksomhedens øvrige møbler stammer trælamellerne fra dansk eg/douglas.

Bunden på TimberNest Circular er kurvet, hvilket gør det muligt at gynge/vippe, hvis man sidder flere i møblet.

Muligt at forny og genbruge

– Vores møbler er designet ud fra flere cirkulære principper – blandt andet design for longevity, design for disasseembly samt med fornybare og genanvendte materialer. Vi udlejer også alle vores møbler på månedsbasis, og som tilkøb er det muligt at få service og vedligehold med i kontrakten, fortæller Gitte Grove Poulsen.

Hun fortæller, at det primære råmateriale i alle møbler er douglas- og egetræslameller fra statskontrollerede skove i Danmark.

– Materialerne er valgt ud fra et perspektiv om så lang levetid som muligt – samt det faktum at træ er en fornybar ressource, siger Gitte Grove Poulsen.

Træet behandles med vandbaseret træolie og svanemærket maling for at forebygge råd og forlænge levetiden på møblerne.

Modulært design

Modulært design er gennemgående på mange af møblerne, for eksempel TimberRest og TimberNest Circular, og det giver mulighed for at skifte slidte/ødelagte lameller.

Stålstellet, som begge møbler er bygget op omkring, tillader virksomheden at skrue lameller af og på igen og igen, hvilket forlænger levetiden betragteligt.

Den modulære opbygning betyder også, at møblerne efter endt levetid let lader sig genanvende.

Lokalt produceret

TimberNests designproces og produktion har sin base i Aarslev midt på Fyn, og til de processer, som virksomheden ikke selv står for, er der valgt lokale leverandører, hvilket har en positiv effekt i forhold til transport.

Netop transport betyder noget for en virksomhed, som selv fragter møblerne – typisk puljes leverancerne, så transporten mindskes mest muligt.

– Vi er også en del af Cirkulær i Odense, som er et projekt om cirkulær økonomi iværksat af Odense Renovation, og her undersøger vi blandt andet, hvordan vi kan bruge restprodukter i vores egen produktion samt hvordan vi generelt bliver bedre til at designe og producere cirkulært, fortæller Gitte Grove Poulsen, som med glæde viser virksomhedens unikke og bæredygtige udendørsmøbler frem på udstillingen.

Møbler der udvikler relationer mellem mennesker.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er TimberNest en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com