Whocopied.me protects this content
Når Bæredygtighed Også Er En æstetisk Nydelse

Når bæredygtighed også er en æstetisk nydelse

For RUG SOLIDS stifter og ejer, Tina Steneman, er det vigtigt, at alle i virksomhedens værdikæde med tiden får muligheden for at opfylde verdensmålene

Rug Solid Billede 2

Hvis du er den heldige ejer af et af RUG SOLIDS smukke bomuldstæpper, kan du godt klappe dig selv på skulderen.

Tæpperne produceres nemlig af bomuldsspild fra modebranchen, og i skrivende stund har det danske brand brugt bomuldsspild svarende til omkring en million t-shirts.

Hvis dit RUG SOLID-tæppe er lavet af skind, kan du også give dig selv et solidt klap på skulderen, for de produceres nemlig af skindrester fra modeindustrien – i skrivende stund har virksomheden brugt skindrester svarende til cirka 830.000 par skindsko.

– Det er vores måde at symbolisere på, at alt gør en forskel, og det kan som forbruger være lidt vanskeligt at forholde sig til eksempelvis CO2-aftryk, siger Tina Steneman.

Vores ansvar

Det er mere end 10 år siden, hun så dokumentarudsendelsen Home, der beskriver, hvordan mennesker ødelægger økosystemets balance på Jorden, og udsendelsen gjorde et stort indtryk på hende.

I dag designer hun smukke tæpper, som forbrugerne ønsker at eje for tæppernes skønhed, og som de kan købe med ro i sindet, da hvert eneste tæppe er fremstillet på en ansvarlig måde.

– Det skal være attraktivt og praktisk at eje bæredygtigt design, og vejen dertil er godt design, som er ansvarligt produceret, siger Tina Steneman.

Hvert trin tæller

Med sin deltagelse i Lifestyle & Design Cluster-udstillingen Circular Furniture Days i forbindelse med 3daysofdesign, ønsker hun blandt andet at inspirere andre virksomheder til at gå den samme bæredygtige vej.

– Hvert trin tæller, plejer jeg at sige, og med det mener jeg, at alle kan foretage ændringer, uanset størrelse, til gavn for vores fremtidige klima.

Tina Steneman designer og producerer ikke kun tæpper i bomuld og læder – andre materialer som jute, uld, PET-plast og bambussilke er ligeledes en del af RUG SOLIDS sortiment.

– Vi er nødt til at ændre retning, og hos RUG SOLID bidrager vi med smukt design, kvalitet og ansvarlig produktion. Vi tror på det lækre produkt, siger Tina Steneman.

Hun er bevidst om, at bæredygtighed er en rejse, som hele tiden udvikler sig, og Tina Steneman glæder sig over, at det går den rigtige vej.

Det går langsomt fremad

– Det går lidt langsomt, men det går fremad, og jeg tror på, at vi skal skabe et brandunivers, som bygger på tillid. Den gode kvalitet er sammen med smukt design bæredygtighed, og det handler om at gøre det til en selvfølge for alle, siger Tina Steneman, som selv sørger for at tage mange skridt i bæredygtighedens navn.

– Vores lager er udstyret med sensorer, der slukker lyset, når der ikke er aktivitet, eller når dagslys er nok. Vi printer også alt på genbrugspapir, sender pakker i genbrugte kasser og vores hjemmeside er CO2-neutral, fortæller Tina Steneman.

At skabe en bæredygtig fremtid kan virke overvældende, det erkender hun, og stifteren af RUG SOLID ved også, at man ikke kan gøre alt på en gang.

– Men i alt vi laver, tænker vi på miljøet, slår hun fast.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er Rug Solid en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: