Whocopied.me protects this content
Corona Har Boostet Innovationen Hos We Do Wood

Corona har boostet innovationen hos We Do Wood

Er gået nye veje under Corona

We Do Wood Billede 1

– Vi troede, at det var svært under Corona, men vi mærker større udfordringer, nu, hvor der er varemangel og prisstigninger. Det skaber en kæmpe usikkerhed, specielt for os der er små, lyder det fra CEO Klaus Jorlet, We Do Wood.

Det er dog ikke en klagesang, han lægger op til, for varemanglen har skubbet til innovationen.

Den kraftige prisstigning på råvarer og en udbredt varemangel i skyggen af den verdensomspændende Covid 19-pandemi, har gjort, at We Do Wood har været nødsaget til at finde alternativer til materialer, og nogle af de produkter, der vil blive præsenteret på Lifestyle & Design Clusters, Circular Furniture Days, er kommet til verden i et samarbejde med DFI Geisler, KVIK, Upcycling Forum og Spark Arkitekter. Selve møblerne produceres hos Jyndbjerg Møbelsnedkeri.

Det er primært afskær fra produktionen af køkkenelementer, der indgår i produktet.

– Det er måske den retning, vi skal gå i fremtiden, fordi vi ikke kan få leveret de rette mængder af råvarer eller at de er blevet alt for dyre, siger Klaus Jorlet.

Virksomheden er desuden i dialog med en plastproducent, om at fremstille plader i kompakt laminat ud af plast, der er fundet i naturen.

Kaffebord og beslag af genbrugt messing

På Circular Furniture Days under 3daysofdesign viser We Do Wood en ny version af Loop Desk, hvor messingbeslagene er fremstillet af brugte metalrester og spåner. Pladerne er i FSC eg med kerne i restspåner fra dansk skov.

Restspånerne bruges som alternativ for MDF-plader – og består af det andre virksomheder ikke mener, de kan bruge.

– Og der er ikke noget spild i We Do Woods egen-produktion, da vi sørger for at genbruge resterne i alle vores møbler, siger Klaus Jorlet.

Et andet produkt er et nyt kaffebord, der er ”flatpacked” løsning, det er samlet med trækiler uden brug af skruer og værktøj.

Genbrugsplast samlet i naturen

We Do Wood er desuden indgået i et samarbejde omkring den plast, der bruges til virksomhedens Scoreboards. De skal fremover også fremstilles på baggrund af såkaldt PP plast, der er samlet i naturen, hvor det er noget af det mest vanskelige at nedbryde.

Klaus Jorlet er bevidst om, at regnestykker altid kan diskuteres, herunder om det er mest klimavenligt at producere møbler af langsomt voksende eg eller hurtigvoksende bambus, der så skal transporteres langt.

Virksomheden har blandt andet beregnet omkostningerne ved at transportere bambus det sidste stykke vej fra Kina – nemlig fra Amsterdam til Aarhus.

Her har virksomheden valgt at sejle bambussen til Aarhus selv om det ville være billigere med landtransport. Men miljøbelastningen ved at vælge lastbil ville være større.

Netop transporten er en vigtig faktor, og We Do Wood er i løbende dialog med virksomhedens transportører, der inden for en kort årrække går over til elektriske varevogne.

Klaus Jorlet ser det som altafgørende, at arbejdet mod en mere bæredygtig produktion foregår i et samarbejde med andre virksomheder.

– Vi er ikke stærkere end det svagest led i vores værdikæde, siger han.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er We Do Wood en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: