Whocopied.me protects this content
Randers + Radius Jagter Fossilfri Løsninger

Randers + Radius jagter fossilfri løsninger

Møbelproducenten er ikke bange for at vise både de vellykkede og de mislykkede forsøg frem.

Randers+Radius Billede 1

Randers+Radius er med sin Eco-labelcertificering på Mood Serien vant til at tænke i bæredygtighed. Her drejer det sig i høj grad om genbrug af materialer herunder upcycling af plast fra bilindustrien.

– Den proces vil fortsætte, så længe vi har nok af genbrugsplast tilgængelig. Imidlertid ser vi ind i en fremtid hvor de fossile løsninger er mindre gangbare. Det arbejder vi intens på at udfordre. Velkendte dyder som styrke, lang levetid, bæredygtigt træ, eliminering af uheldig kemi og afgasning er et must, siger Julie Begtrup, product development & marketing Randers + Radius, der netop er i færd med at beregne CO2 på de enkelte møbeltyper.

Det kan du se

På Lilfestyle & Design Clusters Circular Furniture Days under 3daysofdesign udstiller Randers + Radius Scope – en ny stolekollektion designet af Hans Thyge & Co. Den er kendetegnet ved de smukt formede tynde ege krydsfinerskaller, der skaber en ergonomisk oplevelse, kombineret med en tynd rørramme og et unikt rygbeslag udformet i stil med et stetoskop.

I Scope stolekollektionen er sæde og ryg fremstillet i FSC certificeret egetræ. Derudover er stellet lavet af 55% genanvendt stål. Stabelskjold i filt bestående af 100% genanvendt PET-flakser. Stolen kan skilles ad og kan dermed både repareres eller kildesorteres ved bortskaffelse. I processen frem mod en mere bæredygtig produktion har Randers + Radius arbejdet intenst med at begrænse mængden af råmaterialer på Scope.  Samtidig med at eksempelvis stole skal leve op til strenge krav omkring styrke, fandt Randers + Radius det interessant at undersøge, hvor let stolen kunne designes, ikke mindst fordi et mindre ressourceforbrug er en af de største succeskriterier for et bæredygtigt produkt.

Link

Linker en elegant multifunktionel bordkollektion, designet af Hans Thyge & Co. Den består af et stort udvalg af moduler i mange forskellige størrelser og former og giver mulighed for at tilpasse og skabe det bord, som kunden ønsker. Også Link-bordene kan let adskilles efter brug. Alle trædele er fremstillet af FSC-certificeret egetræ. Ben, sarg og bordplade er aftagelige og kan dermed udskiftes ved eventuel skade. Bordpladen er lavet af naturproduktet linoleum.

Tono Flax

For møbelproducenten Randers + Radius har eksperimenter med hørfibre og bio-olie, mundet ud i en banebrydende stol – Tono Flax, som fremstår 100 procent fossilfri og 100 procent bionedbrydelig og komposterbar. Resultatet kan ses på Circular Furniture Days.

Ikke alt lykkes

Randers + Radius er ikke bange for at gå nye veje og heller ikke bange for at erkende, at nogle af dem er endt blindt. Derfor vil de på Circular Furniture Days også gerne vise nogle af forsøgene frem – både de vellykkede og de mislykkede stoleskaller.

Blandt andet har Randers + Radius i samarbejde med firmaet Pond eksperimenteret med at fremstille Mood sædeskallen i en blanding af Bioresin og kaffeskaller.

– Det lykkedes dog ikke helt, men det viser endnu engang, at vi arbejder intenst på at fremstille 100 procent fossilfrie møbler, siger Julie Begtrup.

Virksomheden forsøgte i stedet med ren plantebaseret olie, PLA, baseret på majsstivelse og sukkerrør.

– Ud over de åbenlyse fossilfrie løsninger, neutraliserer vi faktisk også CO2, siger Julie Begtrup.

Konstant udfordring

Randers + Radius blev grundlagt i 2012, da de to danske møbelproducenter R. Randers og Radius fusionerede og herved skabte en synergi af tilsammen 60 års erfaring i at producere designmøbler af høj kvalitet i et samspil med dygtige arkitekter.

– Vi udfordrer form og materiale og tænker konstant i nye kontekster og muligheder, siger produktudvikler og marketingansvarlig Julie Begtrup. Vi er på en spændende rejse som ikke stopper.

Næste skridt

Selv om Randers + Radius burde være tilfredse med allerede at genbruge 250 halvliters plastflaske per Tono filt stol, eller upcycle plast fra bilindustrien til sin Mood kollektion, så tager virksomheden konstant nye skridt i bestræbelserne på en bæredygtig omstilling.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er Rander+Radius en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: