Whocopied.me protects this content
Et Naturligt Produkt Som Beriger Hele Verden

Et naturligt produkt som beriger hele verden

Forbo har mange årtiers ekspertise med sig i arbejdet med linoleum, og i dag har møbellinoleum for alvor fundet sin plads i markedet

Forbo Flooring Billede 3

Da engelske Frederick Walton for mere end 150 år siden begyndte at udforske mulighederne for at anvende linolies naturlige evne til at hærde ved kontakt med luftens ilt (oxydering),  var det begyndelsen til noget ganske enestående.

Ud af opdagelsen skabte Walton nemlig linoleum, som siden fandt vej til steder Alcatraz-fængslet i San Francisco, det elegante Hvide Hus i Washington DC, og faktisk ligger der også linoleum på gulvene i Kreml i Moskva, den tyske Rigsdag og Buckingham Palace.

 

Selv om linoleum i mange år har været kendt som slidstærk gulvbelægning, så kan materialet meget andet, hvilket virksomheden Forbo med sin Furniture Linoleum beviser.

På Circular Furniture Days præsenterer virksomheden linoleum til møbler og inventar, og materialet bliver mere og mere efterspurgt på grund af sine unikke egenskaber.

Den finske arkitekt Alvar Aalto viste vejen ved at blande det lyse, finske birketræ med linoleum på de mange funktionelle møbler, han designede, og både design, funktionalitet og holdbarhed beviste, og beviser fortsat, sin styrke i for eksempel skoler og institutioner.

Mix af 8 farver

– Linoleum er et naturligt produkt bestående af linolie, harpiks, kalk og træmel, så på den måde er det et dokumenteret CO2-neutralt produkt Forbo fremstiller gulvlinoleum i alt fra ensfarvede og helt op til et mix af otte forskellige farver, men møbellinoleum er altid ensfarvet, fortæller Torben Mikkelsen fra Forbo.

Kvaliteterne ved materialet er mange, understreger han – blandt andet er det et blødt og varmt materiale, og derudover påvirker det også akustikken positivt i et rum.

– Den matte overflade giver en anden ro, og så er det et slidstærkt produkt. Vi har eksempler på møbellinoleum-overflader i kantiner på sygehuse, som har mere end 50 år på bagen, fortæller Torben Mikkelsen.

Tager ansvar

Med sin sammensætning af naturlige råvarer står linoleum stærkt i en tid, hvor fokus på bæredygtighed er kommet for at blive, og det mærkes også hos Forbo.

– For eksempel bliver flere og flere køkkenfirmaer opmærksomme på, at linoleum har unikke egenskaber, som både gavner forbrugerne og vores planet.

Ifølge Torben Mikkelsen er tendensen den samme hos hoteller og offentlige indkøbere – design, kvalitet og funktionalitet skal have bæredygtighed i hånden – og det lever Forbos møbellinoleum op til.

 

– Som virksomhed forsøger vi på alle måder at påtage ansvar for vores planet – for eksempel bruger Forbos fabrikker 100 % grøn strøm, vores træmel er certificeret og vores harpiks tappes skånsomt, så træerne lever videre. Vi har næsten 60 forskellige certificeringer, og vi arbejder vedvarende på at optimere alle processer, så vi producerer så bæredygtigt som muligt, siger Torben Mikkelsen.

I forbindelse med 3DaysofDesign, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til “Circular Furniture Days”, der finder sted på Designmuseum Danmark d. 16. – 18. september 2021. Her er Forbo Flooring en af de i alt 47 deltagere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet og bæredygtighed.

Læs mere om Circular Furniture Days HER

Circular Furniture Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: