Whocopied.me protects this content
I Tråd Med Verden Giver I Den Grad Mening

I Tråd Med Verden giver i den grad mening

Den sociale, økonomiske og miljømæssige bundlinje er i fokus hos sy- og designværksteder i udsatte boligområder

I Tråd Med Verden CFD Billede 1

Til tider siger virksomhedsnavne ikke så meget om det, der gemmer sig bag navnet, men der er undtagelser.

I Tråd Med Verden (ITMV) giver i den grad mening, for med socialøkonomiske tekstilværksteder som ramme, driver virksomheden i samarbejde med KAB’s (Københavns Almindelige Boligselskab) sy- og designvirksomheder i udsatte boligområder.

Der arbejdes med upcycling af kasserede tekstiler, og det sker for at skabe jobmuligheder, netværk og livskvalitet for mennesker, som har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Det begyndte med et gardin

– Vores udstilling på CIFF vil være en fortælling om den fornyelse af levetid, som vi hos ITMV skaber for vores tekstilrester og højt værdsatte kvinder i værkstedet. Vi viser vores planteindfarvede gardiner og vægstykker, som er skabt ud af resttekstiler fra den danske hotel- restaurationsbranche, fortæller Liv Heckmann, der er projektleder og chefdesigner.

Det tog for alvor fart efter en forespørgsel på et gardin.

En social vicevært skulle bruge gardinet til at skabe et venligt men afdækket rum til de borgere, der opsøgte hende, og hos ITMV blev dygtige Fida sat på opgaven – en kvinde som selv har haft stor gavn af den sociale viceværts hjælp og vejledning.

Efterspørgslen voksede og voksede, det samme gjorde Fidas smil, og den sociale ressource er et vigtigt element i værkstedets tankegang og udviklingen for kvinderne på værkstedet.

– Efter denne succesoplevelse voksede Fidas overskud, og det gav hende kræfterne til at lære fra sig til de andre kvinder hos ITMV. Som en dominoeffekt smittede smilene, og mængden af smukke patchworkgardiner og -vægstykker voksede i smukke samarbejder på tværs af etniciteter og sprog – hvert eneste produkt har sit eget, unikke udtryk.

Bag disse produkter, og resten af ITMV’s produktportefølje, gemmer der sig både et cirkulært aspekt i form af upcycling af restressourcer fra anden industri, upcycling af egne rester samt ikke mindst den cirkulære brug af den udvikling og viden, som kvinderne opnår, og derefter får de den fornødne ballast og faglighed til at give det videre til andre kvinder, fortæller Liv Heckmann.

Søger efter yderligere optimering

– I ITMV stopper aldrig op og tænker: Vi gør det godt i forhold til det bæredygtige og cirkulære arbejde – hver eneste dag sigtes der efter yderligere optimering af forretningsmodellen, og for eksempel er der kigget på muligheden for at forlænge levetiden for de produkter, som går ud fra værkstederne.

I samarbejde med Trygfonden er derfor skabt projektet ”Bæredygtigt fællesskab”, som tilbyder læring, vejledning og hjælp i forhold til reparation af egne produkter men også beklædningsdele og andre tekstiler.

Det sker blandt andet via workshops, walk-ins og oplæg, og på én og samme tid står ITMV for at bekæmpe ensomhed i udsatte boligområde, mens de samtidig gør noget godt for den planet, vi alle træder på.

I Tråd Med Verden er så meget i meningsfuld tråd med verden, så kig endelig ind til de seje kvinder på messen, og giv dem et velfortjent og anerkendende nik.

I forbindelse med Copenhagen Fashion Week, slår Lifestyle & Design Cluster dørene op til udstillingen “Circular Fashion Days”, der finder sted på CIFF d. 11. – 13. august 2021. Her er I Tråd Med Verden en af de i alt 25 udstillere, der er med til at sætte fokus på cirkularitet i modebranchen.

Læs mere om udstillingen HER

Circular Fashion Days

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by:

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com