Whocopied.me protects this content

Lifestyle & Design Cluster får nyt grønt iværksættermiljø

Lifestyle & Design Cluster rykker i 2025 ind i et lejemål på fire etager på Sydhavnen i Aarhus  – skræddersyet til iværksættere

Mode, møbler, design, iværksætteri, livsstil, inkubation, cirkularitet og innovation i verdensklasse. Det er dagligdagen for den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster (LDC), der får nye ambitiøse fysiske rammer, når den nye bydel i Sydhavnen i Aarhus står klar fra 2025.

Sydhavnskvarteret bliver et funktionsblandet og levende midtby- og erhvervskvarter, der udvikles med rod i de bygninger og strukturer, der allerede er i området. Størstedelen af den eksisterende, kulturhistoriske bygningsmasse i området bevares og vil blive transformeret til nye funktioner.

Lifestyle & Design Cluster har netop skrevet under på lejekontrakten, og dermed er organisationen sikret markant tilstedeværelse i det nye, kreative og innovative miljø.

Bygningen vil rumme plads til et inkubatormiljø med 50 livsstilsvirksomheder, udstillingsfaciliteter og også Lifestyle & Design Clusters egne kontorer. Formålet med inkubatoren er at styrke udviklingen af iværksættere i livsstilsbranchen via udviklingsprogrammer og styrkelse af økosystemet generelt.

Lifestyle & Design Cluster overtager en nybygning på fire etager og tagterrasse med solceller, ligesom den øvrige del af byggeriet har et klimavenligt og cirkulært sigte.

Bygningen bliver via en gangbro forbundet med bygningen ved siden af, som rummer Design & Business-studerende fra VIA University College, så der bliver god integration mellem virksomheder og vidensinstitution.

Et stærkt brohoved

Direktør i den nationale erhvervsklynge, Betina Simonsen ser frem til, at Lifestyle & Design Cluster får et stærkt brohoved i det kreative miljø i Århus.

– Vi vil gerne styrke vores del af det kreative miljø i Aarhus, hvor vi kan forbinde SMV’er inden for livsstilsbranchen med vidensinstitutioner.  De kan i endnu højere grad blive en del af de netværk, vi skaber og deltage i nogle af de innovations- og lærings-forløb, vi etablerer, siger hun.

Head of Incubation ved Lifestyle & Design Cluster, Christian Chapelle er også glad for, at kontrakten nu er på plads.

– Det er mange års arbejde, der nu har båret frugt, og jeg er utrolig stolt af, at LDC i fremtiden får egne rammer i Sydhavnen, hvorfra vi kan lave innovative udviklingsprojekter i tæt samarbejde med livsstilsvirksomhederne, vores videnspartnere og øvrige samarbejdspartnere, siger han.

Lifestyle & Design Cluster er allerede til stede i området i kraft af nuværende faciliteter i Headstart Fashion på Mindet.

– Med de nye rammer kan vi accelerere vores aktiviteter i Aarhus og blive endnu mere synlig med vores virksomhedsrettede udviklingsprogrammer indenfor f.eks. cirkulær økonomi, digitalisering, finansiering og netværksskabelse, siger Christian Chapelle.

Udpeget som national erhvervsklynge

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen udpegede i 2020 Lifestyle & Design Cluster til at være én af de i alt 14 nationale erhvervsklynger, der fra 2021- 2024 skal skabe samarbejde mellem forskere og virksomheder og styrke innovationsindsasten i livsstilsbranchen.

LDC har kontorer i Herning, Ikast, København og Aarhus og således aktiviteter i hele landet. Der er et stort ønske om at højne innovationsniveauet i livsstilsbranchen, som primært består af SMV’er, hvorfor de færreste har en udviklingsafdeling.

– Vi ønsker, at branchen skal have de bedste rammer for at kunne eksperimentere mere og få ny viden, nye metoder og værktøjer, der kan højne effektiviteten og arbejdet med den grønne omstilling, siger Betina Simonsen.

Omsætning på 348 mia. kr.

Livsstilsbranchen (mode, møbler og design) er en vigtig del af de kreative erhverv. Alle de kreative erhverv (musik, arkitektur, design, digitale spil, film og tv, radio, indhold og apps til medieplatforme, animation, mode og beklædning, møbler, interiør, scenekunst, kommunikation, reklame og forlagsvirksomhed) beskæftiger 117.000 personer på fuldtid og skaber samlet set en omsætning på ca. 348 mia. kr. årligt, når de afledte økonomiske aktiviteter tælles med. Mode og møbler udgør mere end 50 %. (Kilde: Livsstilserhvervene 2014-2018)

Lifetyle & Design Cluster passer perfekt ind

Det er entreprenør- og udviklingsfirmaet A. Enggaard, som står bag byggeriet på Sydhavnen, og der er lagt op til et stærkt felt af beboere, når indflytningen begynder i 2025. Udover en række andre aktører indenfor kunst, mode- og livsstilsfeltet, kommer bydelen til at huse organisationer, der arbejder med socialt udsatte. Der bliver opført hoteller, en række restauranter og caféer, flere bevægelses- og sundhedsfaciliteter samt en større klynge med fokus på kunst, spil og animation, hvor blandt andre Det Jyske Kunstakademi flytter ind.

– Allerede da de første streger til projektet blev sat, gik vi målrettet efter at få Lifestyle & Design Cluster med, siger salgs- og udviklingschef, Peter Thorsgaard, A. Enggaard A/S. Vi drømte om at samarbejde med en landsdækkende organisation, der har fokus på virksomheder i livsstilsbranchen. Lifestyle & Design Cluster er meget synlig med videnssamarbejder, events og udviklingsprojekter, der både er målrettet iværksættere og SMV´er. Det passer perfekt ind i det innovative og kreative miljø, som vi ønsker at skabe i Sydhavnen, siger han. Samlet bliver der opført 89.000 etagekvadratmeter i Sydhavnen. Første spadestik bliver efter planen taget omkring marts 2022 år, og hele bydelen vil stå færdig i 2025.

Læs projektmaterialet om Livsstilshuset her:

Læs projektmaterialet om Livsstilshuset her:

Omsætning på 348 mia. kr. årligt

Livsstilsbranchen (mode, møbler og design) er en vigtig del af de kreative erhverv. Alle de kreative erhverv (musik, arkitektur, design, digitale spil, film og tv, radio, indhold og apps til medieplatforme, animation, mode og beklædning, møbler, interiør, scenekunst, kommunikation, reklame og forlagsvirksomhed) beskæftiger 117.000 personer på fuldtid og skaber samlet set en omsætning på ca. 348 mia. kr. årligt, når de afledte økonomiske aktiviteter tælles med. Mode og møbler udgør mere end 50 %.

Lifestyle & Design Cluster passer perfekt ind

Fakta om Sydhavnskvarteret

Sydhavnskvarteret bliver en smeltedigel, hvor man kan vandre gennem bydelen og møde historien i form af Kulkransporet, slagteriet, den brostensbelagte Jægergårdsgade og oliemøllen (AAK) og samtidig opleve nye ikoniske bygningsværker, en mangfoldighed af mennesker og virksomheder samt gadekunst. Et funktionsblandet og levende midtby- og erhvervskvarter, der udvikles med rod i de bygninger og strukturer, der allerede er i området.

Et af formålene med udviklingen af området er at integrere Sydhavnskvarteret som en naturlig del af den omgivende by – men nu med nye funktioner. Med sin placering i hjertet af Aarhus har det ca. 47.000 m2 store område således alle muligheder for at blive en særdeles attraktiv ny bydel. Størstedelen af den eksisterende, kulturhistoriske bygningsmasse i området bevares og vil blive transformeret til nye funktioner.

Anlæggelsen af Sydhavnen blev påbegyndt i 1905 som et nyt havneområde langs med Frederiksbjerg. Formålet med Sydhavnen var at skabe plads til industrivirksomheder, som havde brug for en nærhed til skibstrafikken.

Det er entreprenør- og udviklingsfirmaet A. Enggaard, som står bag byggeriet på Sydhavnen, og der er lagt op til et stærkt felt af beboere, når indflytningen begynder i 2025. Udover en række andre aktører indenfor mode- og livsstilsfeltet, kommer bydelen til at huse organisationer, der arbejder med socialt udsatte. Der bliver opført hoteller, en række restauranter og caféer, flere bevægelses- og sundhedsfaciliteter samt en større klynge med fokus på kunst, spil og animation, hvor blandt andre Det Jyske Kunstakademi flytter ind.

– Allerede da de første streger til projektet blev sat, gik vi målrettet efter at få Lifestyle & Design Cluster med. Vi drømte om at samarbejde med en landsdækkende organisation, der har fokus på virksomheder i livsstilsbranchen. Lifestyle & Design Cluster er meget synlig med videnssamarbejder, events og udviklingsprojekter, der både er målrettet iværksættere og SMV´er. Det passer perfekt ind i det innovative og kreative miljø, som vi ønsker at skabe i Sydhavnen, siger salgs- og udviklingschef, Peter Thorsgaard,  A. Enggaard A/S

Samlet bliver der opført 89.000 etagekvadratmeter i Sydhavnen. Første spadestik bliver efter planen taget omkring marts 2022 år, og hele bydelen vil stå færdig i 2025.

Få yderligere kommentarer hos:

Christian Chapelle, Head of Incubation

Tlf: 2420 7207

Christian@ldcluster.com

 

Dir. Lifestyle & Design Cluster

Betina Simonsen

Tlf.: 2936 0090

Betina@ldcluster.com

KONTAKT OS

Afdelinger i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
E-mail: info@ldcluster.com

Sylab
Marsvej 6
7430 Ikast
E-mail: sylab@ldcluster.com
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 B1, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: